Velkommen i butikken
Ideen med "Den Gode Smag" er, at alle sanser skal pirres og stimuleres, når man besøger forretningen, Der er fokus på varer af bedste kvalitet, indenfor charcuteri, oste, vine, olier, eddiker, oliven, pasta, honning, kager, kaffe, chokolade m.v. Jeg gør mig megen umage med at finde de bedste produkter fra de bedste leverandører, fra bl.a. Italien, Spanien, Frankrig. Jeg har dog også enkelte specialiteter fra andre lande, f.eks. Pepperdew fra Sydafrika, Primadonna fra Holland, vanilje fra Polynesien, kaffe fra Brasilien m.v.
I køledisken vil der altid være mere end 50 forskellige specialiteter, så der er rig mulighed for at finde spændende ingredienser.
Derudover fremstiller jeg mine egne specialiteter, såsom pesto, tomatpesto, tiramisu og middagsretter.
Pestoerne er en af grundingredienserne i de sandwich, som jeg laver i den lille cafe, der findes i forretningen.
Sandwichene kan ligeledes forudbestilles og afhentes som take- away. Der kan endvidere laves aftale om div. fade med forskelligt udvalg fra køledisken, samt forskellige salater.
Ved et besøg i min butik kan du finde inspiration, specialiteter, kvalitet og opskrifter. Du kan få råd og vejledning, købe gode vine og gaver, nyde en friskbrygget kaffe, en god sandwich, og komme i godt humør.
Snyd ikke dig selv for den oplevelse.